Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

Fra Aalborg til Christiansborg - med pitstop i Hobro

Aalborg
Mandag 29. april 2024 kl. 09:00

Fra Aalborg til Christiansborg - med pitstop i Hobro
Fotograf: Mike White (Cyklistforbundet i Aalborg)


På billedet ses fra Venstre: Edin Hajder, Per Husted, Rasmus Prehn, Malte Larsen, Jens Riise Dalgaard og Jens Peter Hansen (formand for Cyklistforbundet)

I maj måned løber projektet ” Vi cykler på arbejde” af staben. Det markerer de 2 Folketingsmedlemmer Rasmus Prehn (S) og Malte Larsen (S) med at cykle fra Aalborg til Christiansborg. Med på turen var Landsformand for Cyklistforbundet Jens Peter Hansen og Mike White fra Cyklistforbundet Aalborg.

Turen gik søndag forbi Hobro, hvor det lokale Folketingsmedlem Per Husted (S) og de 2 Byrådsmedlemmer Jens Riise Dahlgaard og Edin Hajder stod klar på Hobro Station med forfriskninger og en god snak om cyklisme og offentlig transport.

Rasmus Prehn er formand for Folketingets transportudvalg, hvor Malte Larsen også er medlem, så Hobro Station var et naturligt sted at mødes, da Folketinget for kort tid siden har bevilget kr. 11 mio. til et løfte af Hobro Station. En bevilling, som der lokalt sættes stor pris på og som er vigtig for fremtidssikring af Hobro Station.

Samtalen kom dog hurtigt ind på et stort lokalt ønske til forbedring af den offentlige transport. Det er forlængelse af den Nordjyske Nærbane, så den kommer helt til Hobro og med stop i Arden. I dag stopper nærbanen i Skørping, men det vil være helt naturligt at få den forlænget.
Om det siger Per Husted:

”Gode lokale kræfter har i mange år talt for forlængelse af den Nordjyske Nærbane, da det vil give bedre muligheder for at bruge offentlig transport. Dette bekræftede både Jens Riise Dalgaard fra Arden og Edin Hajder fra Hobro, så mine 2 Folketingskollegaer er ikke i tvivl om den lokale interesse for sagen. Argumenterne for en forlængelse er bl.a., at det vil give endnu bedre muligheder for bosætning og det lokale erhvervslivs muligheder for at tiltrække arbejdskraft, hvilket er vigtigt i disse år. Vi var derfor glade for muligheden for at drøfte det med 2 repræsentanter fra Trafikudvalget og de lovede at have det med til kommende forhandlinger om offentlig transport”.

Efter det gode møde på Hobro Station fortsatte cykelkortegen mod Randers, hvor de skulle overnatte. Og så går turen videre mod Christiansborg. En god og lang tur gennem forårslandskabet.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Søndag den 2. juni går starten til Aalborg Halvmarathon 2024 - Aalborg

- Mandagens strømpris - Aalborg

- Har du brug for hjælp til matematik? Så kom på Aalborg Hovedbibliotek - Aalborg

- Fald i unges søgning til erhvervs-uddannelser vækker bekymring - Aalborg

- Danmarks sjoveste farvefest kommer igen til Aalborg - Aalborg

- KLs forebyggelsespris 2024 blev uddelt til årets Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg - Aalborg

- Aalborgensiske paramedicinere og en ambulancebehandler - Aalborg

- Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen - Aalborg

- Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet - Aalborg

- Brand i lejlighed på Teglværks Alle - Aalborg

- AaB mod FC Fredericia i aften - Aalborg

- UNMACK drager på soloturne i efteråret 2024 og lægger vejen forbi Aalborg - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld