Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  

To narkosælgere opdaget i Jomfru Ane Gade

Aalborg
Mandag 22. april 2024 kl. 15:00

To narkosælgere opdaget i Jomfru Ane Gade
Foto: Rigspolitiet


Natten til lørdag sigtede politiet to mænd for at sælge narkotika. Politiet var ude for at patruljere omkring Jomfru Ane Gade, og her fik de øje på en mand, der snakkede med en anden mand, som sad på førersædet i en bil.

Da manden fik øje på politiet, skyndte han sig ind i bilen. Politiet nåede dog at rette henvendelse til personerne, inden de kørte væk.

Politiet spottede med det samme, at manden var i besiddelse af flere pakker med piller, fordi hans jakke stod åbent med frit syn til hans inderlommer.

Manden blev sigtet jf. lovgivningen om euforiserende stoffer og visiteret. Manden var i besiddelse af fem små poser med 3,93 gram kokain, to pakker med 40 Tramadol-piller, et større kontantbeløb og en telefon. På telefonen blev der fundet regnskaber og korrespondancer omkring salg af narkotika.

Han erkendte, at stofferne var tiltænkt videresalg, hvorefter han blev anholdt.

Manden i bilen blev også visiteret, og hans bil blev ransaget. Politiet fandt to poser med 1,51 gram kokain, 10 stk. Rivotril, kontanter og seks telefoner. To af telefonerne viste også samtaler omkring salg af stoffer. Denne mand blev derfor også sigtet for at sælge narkotika.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Vesttribunen beholder sit navn frem til sommeren 2027 - Aalborg

- 1.700 kvadratmeter gulv leveret til nye almene boliger i hjertet af Aars - Aalborg

- Søndag den 2. juni går starten til Aalborg Halvmarathon 2024 - Aalborg

- Mandagens strømpris - Aalborg

- Har du brug for hjælp til matematik? Så kom på Aalborg Hovedbibliotek - Aalborg

- Fald i unges søgning til erhvervs-uddannelser vækker bekymring - Aalborg

- Danmarks sjoveste farvefest kommer igen til Aalborg - Aalborg

- KLs forebyggelsespris 2024 blev uddelt til årets Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg - Aalborg

- Aalborgensiske paramedicinere og en ambulancebehandler - Aalborg

- Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen - Aalborg

- Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet - Aalborg

- Brand i lejlighed på Teglværks Alle - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld