Klik venligst
Del på Facebook   Print siden  
Aalborg

Vildmosekoncerter har meget at byde på i 2017

Dokkedal
Fredag 21. april 2017 kl. 06:32

Vildmosekoncerter har meget at byde på i 2017

.
Af Hans Bruun

VILDMOSEKONCERTER HAR MEGET AT BYDE PÅ I SÆSON 2017!

Hele vinteren har vi set frem til foråret, og vi har spejdet efter alle de kendte forårstegn. I Østhimmerland har vi i de seneste år fået et nyt signal at holde øje med, nemlig nyhederne fra Vildmosekoncerter i Dokkedal. Programmet annonceres i denne tid i lokalpressen, og det kan også ses på koncerthusets hjemmeside.

Koncerthuset har nu 8 sæsoner bag sig, og der er en fast rytme i forløbet af en sæson, men der er – også i år – plads til nyheder på hylderne.
I koncerthuset står der et flygel, som passes og plejes efter alle kunstens regler, og det får en stor rolle i de to første koncerter i år. Man indleder nemlig sæsonen med besøg af Den Dans Klavertrio i maj.
D. 11. juni passerer koncerthuset en milepæl; det er nemlig koncert nr. 50 siden den spæde start i 2009, og det markerer man med 2 kunstnere med nordjyske rødder, sopranen Lea Quortrup og operasanger Ove Mynderup, De bliver akkompagneret af hver sin pianist, så også her får flyglet en central rolle.

Normalt lægger Bodil Bach og Gert Hassing et stort forarbejde i udvælgelsen af de ensembler og den musik, de ønsker at præsentere for publikum; men i år har man vovet sig helt ud, hvor de ikke helt ved, hvad der sker. – Der kommer en ønskekoncert, hvor det er ”gæste DJ-en”, der bestemmer. Bodil Bach har i mange år beundret Søren Ryges evne til at vælge den rette musik til sine udsendelser, så det var oplagt at bede ham om at møde op og illustrere, hvordan han sammensætter billede og lyd. Ryge fortæller og Mira Kvartetten møder op, og spiller den musik, der bliver valgt.

Der er skabt tradition for, at Dokkedal står i musikkens tegn i de første tre uger af august i det samarbejde, der hedder ”Dokkedaldagene – musik langs kysten”, og i den sammenhæng markerer Vildmosekoncerter sig med to koncerter. Hvor foråret var præget af klaveret, kan man sige, at efteråret vil blive strygende. Kim Sjøgren og 3 unge ”mermaids” indleder sensommeren med værker af komponister fra Bach til Sjøgren.
Sidste år forsøgte man sig med et besøg fra Thy Masterclass, en årlig festival for klassiske talenter på verdensplan. Besøget i fjor var en stor succes, så med stor energiudfoldelse er det lykkedes for Bodil Bach også at få en bid af festival 2017 til Østhimmerland.

I begyndelsen af september afslutter Den Danske Strygekvartet sæsonen, og så kan man vist ikke forvente sig ret meget mere. De engang unge drenge med musik i blodet har siden begyndelsen i 2001 vist at kun det bedste er godt nok.

Det er forbundet med store omkostninger at engagere dygtige og tit globalt efterspurgte kunstnere. Nogle steder koster en billet til sådan en koncert nemt 350 kr. eller mere, men i Dokkedal har man hidtil kunnet deltage for bare 150 kr. Resten af økonomien har Bodil Bach og Gert Hassing selv fremskaffet med ansøgninger og dokumentationer for lødighed hos en række fonde, offentlige institutioner og musikorgansiationer, og på alle programmer er alle donorer loyalt nævnt. Men alligevel strammer økonomien, så i år stiger billetprisen med 25 kr., og det holder næppe nogle fra at få oplevelsen med. I hvert fald var der allerede bestilt 25 pladser i abonnement 2 uger efter, at programmet blev udsendt midt i marts.


© Copyright 2024 Aalborgidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst


Flere i denne sektion:

- Mandagens strømpris - Aalborg

- Har du brug for hjælp til matematik? Så kom på Aalborg Hovedbibliotek - Aalborg

- Fald i unges søgning til erhvervs-uddannelser vækker bekymring - Aalborg

- Danmarks sjoveste farvefest kommer igen til Aalborg - Aalborg

- KLs forebyggelsespris 2024 blev uddelt til årets Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg - Aalborg

- Aalborgensiske paramedicinere og en ambulancebehandler - Aalborg

- Advarsel fra danske beredskaber: Pas på brandfaren i pinsen - Aalborg

- Skal du ud og skyde Bambi? - så husk at få fornyet dit jagttegn, opfordrer Politiet - Aalborg

- Brand i lejlighed på Teglværks Alle - Aalborg

- AaB mod FC Fredericia i aften - Aalborg

- UNMACK drager på soloturne i efteråret 2024 og lægger vejen forbi Aalborg - Aalborg

- Politiet melder klar til karneval - Aalborg

Klik venligst


Klik venligst
Rubrikannoncer
Andre Link
Nyhedsbrev
E-mail:

Tilmeld
Frameld